---
title: "Facilitetsstrategi"
date: "2025-12-16"
created: "2024-12-19"
---
# Facilitetsstrategi
- for idræts- og bevægelsesfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune 2023-2033
>
> ”Man kan kun i begrænset omfang bygge sig til mere fysisk aktivitet, da faciliteter ikke i sig selv skaber mere bevægelse. Derfor øg synlighed og kendskab til eksisterende faciliteter og områder til fysisk aktivitet.”
Citat fra ”Hvordan fremmer vi voksnes fysiske bevægelse?” Anbefalinger fra undersøgelsen Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet 2023.
* * *
## Forord
Fritids- og Kulturudvalget har bedt om en ny
facilitetsstrategi, som sætter retningen for udviklingen af idræts- og
bevægelsesfaciliteter i perioden 2023-2033. Strategien tager udgangspunkt i
befolkningstilvæksten i kommunen og i ambitionen om, at 9.500 flere borgere
skal være fysisk mere aktive som selvorganiserede eller i en forening og
samtidig bevidstheden om, at kommunens befolkning vil blive ved at vokse i
perioden.
Målet om flere fysisk aktive borgere i
kommunen er en del af idræts- og bevægelsespolitikken og natur- og
friluftspolitikken. Det indgår også i visionsaftalen med idrætsorganisationerne
DIF og DGI om ”Bevæg Dig For Livet”.
At få mange flere borgere til at have en
fysisk aktiv hverdag og være med i foreningsfællesskaberne stiller krav til
faciliteterne. Både for at skabe de nødvendige rammer og for at sikre, at
faciliteterne inspirerer og understøtter idræt og bevægelse. En klog tilpasning
og udvikling af faciliteterne skaber samtidig bedre rammer for de mange
frivillige, som bærer foreningslivet, og kan være med til at få mange flere til
at få øje på de mange muligheder for at være fysisk aktiv – og for at være
frivillig.
I facilitetsstrategien indgår input fra
borgere, foreninger og kommunale fagområder.
Facilitetsstrategien beskriver de nuværende
faciliteter og brugen af disse. Dette bliver suppleret med en beskrivelse af
udviklingstrends på idræts- og bevægelsesområdet.
Strategien vil afslutningsvis komme med
anbefalinger som pejlemærke for den fremtidige udvikling og brug af idræts- og
bevægelsesfaciliteter i Høje Taastrup Kommune.
Facilitetsstrategien har følgende fem afsnit:
1. Vores faciliteter
2. Benyttelsen af idrætsfaciliteter
3. Idræts- og bevægelsesvaner blandt
borgerne
4. Trends for fremtidens idræts- og
bevægelsesfaciliteter
5. Målsætninger og indsatser
God læselyst!
* * *
## 1. Vores faciliteter
Høje-Taastrup
Kommune tilbyder borgerne en lang række muligheder for at leve et fysisk aktivt
liv. Svømmehaller, idrætsanlæg, bynære naturområder, legepladser og gode lokale
stiforbindelser er alle med til at understøtte mange forskellige former for
idræt og bevægelse, både den foreningsbaserede og den selvorganiserede.
Geografisk er
kommunen kendetegnet ved to større byområder; Taastrup og Høje-Taastrup i øst,
og Hedehusene og Fløng i vest. Dertil kommer mindre bysamfund med egne skoler
som Reerslev og Sengeløse og de mindre landsbyer Soderup, Marbjerg, Vasby,
Vridsløsemagle og Stærkende.
Idrætsfaciliteterne
i kommunen er koncentreret i Taastrup, Hedehusene og Fløng, samt i landsbyerne
Sengeløse og Reerslev.
Dette kapitel vil
gennemgå de idrætsfaciliteter Høje-Taastrup Kommune tilbyder borgerne i 2023
samt belægningen af og den reelle benyttelse af faciliteterne.
**Tabel 1. Opgørelse over antal idrætsfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune i 2023**| **Facilitet** | **Offentlig / Selvejende** | **Privat** | **Total** |
| --- | --- | --- | --- |
| Atletikanlæg | | | |
| Mindre atletikanlæg | 1 | 1 | 2 |
| Boldbaner | | | |
| Fodboldbaner (11 mands) naturgræs | 27 | | 27 |
| Fodboldbaner (11 mands)
kunstgræs | 3 | | 3 |
| Fodboldbaner (8 mands) kunstgræs | 1 | | 1 |
| Fodboldbaner (11 mands) grus | 3 | | 3 |
| Gadeidræt | | | |
| Multibaner – Fløng | 1 | | 1 |
| Skaterbaner og -anlæg | 2 | | 2 |
| Haller, gymnastiksale | | | |
| Haller >800 m2 | 12 | 1 | 13 |
| Antal af ovenstående placeret på
skoler | 6 | | 6 |
| Haller & sale 300 m2 - 799
m2 | 2 | | 2 |
| Antal af ovenstående placeret på
skoler | 2 | | 2 |
| Gymnastiksale under 300 m2 | 25 | 1 | 26 |
| Antal af ovenstående placeret på
skoler | 18 | 1 | |
| Klublokaler | | | |
| Klublokaler til idrætsforeninger | 22 | | 22 |
| Øvrige idrætsfaciliteter | | | |
| Agility baner udendørs | 2 | | 2 |
| Skaterbaner | 2 | | 2 |
| Bueskydningsanlæg | 2 | | 2 |
| Bowlinganlæg | | 1 | 1 |
| Golfanlæg | | 1 | 1 |
| Idræts- og kulturarena | 1 | | 1 |
| Minigolfanlæg | 1 | | 1 |
| Klatreanlæg udendørs | 2 | | 2 |
| Klatreanlæg indendørs | 2 | 1 | 3 |
| Motionscentre (TIC-HIF) | 2 | 4 | 6 |
| Motorsportsanlæg | 1 | | 1 |
| Petanque | 3 | | 3 |
| Ridebaneanlæg | 1 | 1 | 2 |
| Strandsportbaner | 3 | | 3 |
| Skydeanlæg | 5 | 1 | 7 |
| Tennisbaner udendørs | 20 | 2 | 20 |
| Tennishaller | 2 | | 2 |
| Padelbaner | 4 | | 4 |
| Skianlæg | | 1 | 1 |
| Discgolfbaner | 2 | | 2 |
| Svømmehaller | 2 | | 2 |
| Portal til Hedeland | 1 | | 1 |
| Hedeland MTB-spor | 1 | | 1 |
| Sengeløse Grusgrav – høj- og
lavtempoaktivitetsanlæg | 1 | | 1 |
| Røjlegrøften – legepladsområde for 0-3-årige | 1 | | 1 |
| Orienteringsbaner – Find vej | 3 | | 3 |
| Parkouranlæg | 2 | | 1 |
**Tabel 2. Planlagte anlægsprojekter til idræt og bevægelse**| **Facilitet** | **Indhold** |
| --- | --- |
| *Hedehusene Idrætspark* | Let tilgængelige idræts- og
bevægelsesaktiviteter i naturen som fodboldgolf. A*realer til at omlægge og udvide kapaciteten af fodboldbaner, så idrætsparken kan rumme de nuværende og nye borgere.* |
| Kvarterhus i Gadehavegård | Samlingssted med mødelokaler og
omklædningsrum, som bl.a. foreninger skal bruge. |
| Bevægelseshus i Hedehusene | Skal binde byen sammen med de øvrige aktiviteter
gennem idræt, bevægelse og sundhed samt have fokus på fællesskab. |
| Hakkemosen | Samlingspunkt for større arrangementer i det
fri i syd. *Forbedrede sti- og adgangsforhold og shelterplads i den nordlige ende.* |
| Nyhøj – TIC | Etablering af kunstgræsbane nr. 2. |
| Læringshuset hallen, Børne- og Kulturhuset
store Kultursal,
Fløng Skole gymnastiksalen | Opsætning af Wannasport til selvorganiseret
idræt. |
| Multihal i Reerslev | *Halforeningen i Reerslev arbejder på at skaffe midler til at opføre en Multihal i Reerslev* |
| TIC | *Omdannelse af udeareal til Folkepark over flere år.* |
### Placering af idræts- og bevægelsesfaciliteter
Overordnet er
kommunens idræts- og bevægelsesfaciliteter anlagt med en geografisk spredning i
forhold til indbyggertallet i de forskellige områder af kommunen. Der er større
idrætsanlæg i både øst og vest og et idrætsanlæg i Sengeløse. Dertil kommer, at
der ved næsten alle folkeskoler er en kommunal idrætshal og mindre
gymnastiksale, der kan rumme en bred vifte af idrætsaktiviteter.
Udendørs
idrætsfaciliteter til boldspil, primært fodbold, findes i tilknytning til de
fleste af kommunens folkeskoler. Derudover er der fodboldbaner ved de større
idrætsanlæg, i alle dele af kommunen.
De mere
specialiserede idrætsanlæg som svømmehaller, tennis- og padelbaner,
foreningsfitness, rideskoler, anlæg til hundesport, bueskydning og skydebaner
er for en stor del fordelt i kommunen således, at de findes i både øst og vest.
Boksecenter findes i Taastrup, mens springcenter findes i Hedehusene.
### Nærhedsprincippet
Fordelingen og
placeringen af idræts- og bevægelsesfaciliteterne tager udgangspunkt i
nærhedsprincippet:
1. Børn og børnefamilier – Det lokale skoledistrikt
2. Unge – Kommunens østlige og vestlige del
3. Voksne – Hele kommunen
For børn i
daginstitutions- og indskolingsalderen er det i høj grad forældrene, der sætter
rammen for, hvor langt væk fra hjemmet man orienterer sig.
Børn i
indskolingsalderen orienterer sig typisk mod det helt nære boligområde og deres
skole.
Alle børn og
børnefamilier skal opleve at have varierede tilbud indenfor deres horisont. I
Høje-Taastrup Kommune er det oplagt at bruge kommunale skoledistrikter som den
nære horisont, der gælder for børn og småbørnsfamilier, og tilrettelægge
faciliteter derefter.
De unge borgere
orienterer sig typisk efter den klassiske øst/vest-opdeling, og de voksne
borgere kan benytte faciliteter i hele kommunen.
Nogen borgere kan
på grund af forskellige problemstillinger ikke flytte sig på tværs af kommunen.
Det er vigtigt at
være opmærksom på dette i udviklingen af faciliteter og i tilbud, fordi det
sætter en ramme for, hvor langt væk fra hjemmet, et tilbud kan være og stadig
opleves som et relevant valg.
### Øvrige bynære naturområder med visionsplaner
Udover de fysiske
idrætsfaciliteter er der **bynære naturområder** i alle dele af kommunen,
som borgerne kan bruge. Byrådet besluttede i 2021, at alle borgere maksimalt
skal have 1 km til et grønt område.
Ifølge Syddansk
Universitets (SDU) undersøgelse ”Danmark i
Bevægelse” fra 2021, svarer 63% af kommunens borgere, at de oplever, at de
fysiske faciliteter understøtter muligheden for bevægelse i bynære
naturområder. På landsplan er dette tal 74%.
Byrådet har iværksat arbejdet med visionsplaner for i alt 18 bynære
naturområder(defineres), som er spredt geografisk i kommunen (bynære parker og naturområder med potentiale for mere aktivitet og/eller biodiversitet. Områderne har ikke nødvendigvis høj naturværdi i biologisk forstand, men opfattes af borgerne som natur.)
* * *
## 2. Benyttelsen af idrætsfaciliteter
Fordelingen af
tider til idrætsforeningerne foregår årligt efter antallet af medlemmer. Ledige
tider efter grundfordelingen kan søges af den enkelte forening.
Når idræts- og
bevægelsesfaciliteterne ikke er i brug af skoler eller foreninger, er det
muligt for borgerne at leje udvalgte faciliteter til selvorganiserede
idrætsaktiviteter. Det sker via platformen WannaSport. I 2022 var der 2230
udlejninger. Padel udgjorde ca. halvdelen af udlejningerne, badminton 876 og
tennis, bordtennis og fodbold resten. Tilbuddet bliver udvidet efter behov til
aktiviteter med efterspørgsel.
### **Foreningers benyttelseaf idrætshaller**
Et samlet
overblik over brugen af haller i kommunale og selvejende faciliteter i perioden
uge 48-50 i 2022 og 2-4 i 2023 viser, at på ugebasis er 81 % af timerne booket
i foreningstiden, mens der er fremmøde i 70 % af tiden af den bookede tid. Det
svarer til, at 800 bookede timer i undersøgelsesperioden ikke er blevet
udnyttet. Den afvigelse dækker over store udsving, når man kigger på de enkelte
haller, som det fremgår af tabel 3. En tommelfingerregel er, at faciliteten er
højt udnyttet, når procentsatsen er over 80 (grøn farve), mellem 65 og 80 %
middel udnyttet (gul farve) og under 65 % dårligt udnyttet (rød farve).
Fordelingen på de
enkelte haller viser, at der er meget uudnyttet tid særligt i weekenden. Her er
der flere haller, som kun har fremmøde omkring halvdelen af tiden, selv om
tiden er booket.
I hverdagene
viser undersøgelsen, at der generelt er et tilfredsstillende fremmøde, selv om
halvdelen af hallerne kun bruges i 70-76 % af den bookede tid.
**Tabel 3. Benyttelse af faciliteter (Haller)**| **Haller samlet** | **Man-fredag** | **Lør-søndag** |
| --- | --- | --- |
| | **Booket** | **Benyttet** | **Booket** | **Benyttet** |
| Borgerskolen | 87,30% | 81,81% | 68,75% | 44,44% |
| Gadehaven | 94,12% | 86,98% | 83,33% | 55,83% |
| Torstorp | 88,24% | 84,44% | 83,33% | 45,00% |
| TIC Hal A | 100,00% | 69,61% | 64,24% | 58,38% |
| TIC hal B | 96,57% | 76,14% | 67,01% | 47,67% |
| TIC hal C | 100,00% | 73,53% | 61,46% | 60,45% |
| Charlotte | 56,62% | 72,73% | 71,88% | 35,23% |
| Fløng | 97,79% | 79,70% | 90,97% | 67,94% |
| Hedehushallen | 82,84% | 75,15% | 68,06% | 71,43% |
| Sengeløsehallen | 91,67% | 82,89% | 23,61% | 60,29% |
| Springcenter | 100,00% | 90,69% | 100,00% | 88,46 |
| Læsringshuset | ingen data | ingen data | ingen data | ingen data |
### Foreningers benyttelse
af idrætssale
Set over hele
undersøgelsesperioden er 37 % af salene booket, men kun 56 % af den bookede tid
bliver brugt. Det svarer til, at 1162 timer ud af 2080 timer ikke er benyttet.
Som det ses i
tabel 4, er belægningen på salene i weekenderne 13 %, hvoraf under halvdelen af
de bookede tider udnyttes (43 %) Flere af salene er slet ikke booket.
Hedehusene Skoles D-sal er den mest bookede i weekenderne (33 %) men kun 38 %
af den bookede tid benyttes af foreningerne.
**Tabel 4. Benyttelse af faciliteter (Sale)**| | **Man-fredag 16-22** | **Lør-søndag 16-22** |
| --- | --- | --- |
| **Booket** | **Benyttet** | **Booket** | **Benyttet** |
| Mølleholmskolen | 39,46% | 84,47% | 1,39% | 100,00% |
| Gadehave tumle | 25,43% | 75,86% | 0,00% | 0,00% |
| Parkskolen
festsal | 60,29% | 55,28% | 14,57% | 97,81% |
| Parkskolen sal
A | 57,35% | 52,14% | 8,33% | 50,00% |
| Parkskolen sal
B | 56,37% | 40,87% | 20,83% | 10,00% |
| Torstorp gym | 47,06% | 53,13% | 16,67% | 12,50% |
| TIC sal E | 82,35% | 53,57% | 0,00% | 0,00% |
| TIC sal G | 75,49% | 72,73% | 27,78% | 65,00% |
| Charlotte tumle | 20,59% | 80,95% | 19,44% | 25,00% |
| Fløng festsal | 41,18% | 66,67% | 0,00% | 0,00% |
| Fløng
gymnastiksal | 38,24% | 55,13% | 10,42% | 0,00% |
| Hedehusene
skole D. sal | 64,71% | 56,06% | 33,33% | 37,50% |
| Hedehusene
skole P. sal | 76,47% | 59,62% | 25,00% | 0,00% |
| Hedehusene
skole festsal | 58,82% | 65,83% | 0,00% | 0,00% |
| Reerslev sal | 14,06% | 13,54% | 0,00% | 0,00% |
| Sengeløse skole
gym | 25,98% | 94,34% | 0,00% | 0,00% |
I hverdagene er der mange ledige tider i
salene men dog ikke så mange som i weekenden. Men mønstret er det samme
vedrørende benyttelse af de bookede tider. Af de 1672 timer, der er booket af
foreningerne i undersøgelsesperioden, er kun 983 benyttet. Det svarer til 59 %.
Hvis vi ser på den enkelte sal, ligger de fleste under en benyttelsesgrad på 60
%.
### **Foreningernesbenyttelse af fodboldbaner**
Der er i alt 34
fodboldbaner i kommunen. Der er kun aktivitetsmålere på de tre 11-mandskunstgræsbaner,
nemlig Gadehavegård, Hedehusene Idrætspark og Nyhøj. Imidlertid har
aktivitetsmåleren i Hedehusene Idrætspark været ude af drift i måleperioden, så
her er der ingen målinger, men 100 % af tiden er booket af foreningerne.
Som det fremgår
af tabel 5, er Nyhøj 100 % booket og 80 % benyttet i hverdagene. 100 % er også
booket i weekenden og 53 % af dem benyttet. Det giver en samlet
udnyttelsesprocent på 68 %.
De tilsvarende
tal for Gadehaven er, at 90 % af tiden er booket i hverdagene i Gadehavegård.
Heraf er 76 % af tiden udnyttet. I weekenden er tallene 71 % og 61 %. For hele
perioden er benyttelsesprocenten 70 %. Tilsammen giver det en booking procent
på 91 og en benyttelsesprocent på 69 (405 timer ud af 588 booket).
**Tabel 5. Benyttelse af faciliteter (kunstgræs)**
**Tabel 5. Benyttelse af faciliteter (kunstgræs)**| Kunstgræs | **Man-fredag** | **Lør-søndag** |
| --- | --- | --- |
| | **Booket** | **Benyttet** | **Booket** | **Benyttet** |
| Nyhøj | 100,00% | 80,00% | 100,00% | 52,78% |
| Gadehaven | 90,00% | 75,93% | 70,83% | 60,78% |
### Skolers
benyttelse af idrætshaller
Som det fremgår af tabel 6, er halvdelen af idrætshallerne
på skoler og i idrætscentre fuldt booket i skoletiden af skolerne. Mange af
hallerne har også en god benyttelse. Men der er også haller, som ikke bliver
benyttet i særlig stor grad til trods for, at de er booket. Nogen af hallerne
er heller ikke booket i stor grad og bruges endnu mindre. Hvis de bliver
frigivet, kan andre borgergrupper få glæde af at benytte dem.
**Tabel 6. Benyttelse af faciliteter i skoletiden (Haller)**| **Haller samlet på hverdage kl. 8-16** | **man-fredag** |
| --- | --- |
| | **Booket** | **Benyttet** |
| Borgerskolen | 100,00% | 72,08% |
| Gadehaven | 100,00% | 80,00% |
| Torstorp | 100,00% | 60,00% |
| TIC Hal A | 55,00% | 90,91% |
| TIC hal B | 57,92% | 84,17% |
| TIC hal C | 61,25% | 91,16% |
| Charlotte | 100,00% | 0,00% |
| Fløng | 100,00% | 77,92% |
| Hedehushallen | 68,75% | 40,61% |
| Sengeløsehallen | 80,00% | 34,90% |
| Læringshuset | Ingen data |
| Springcenter
hal | 13,75% | 69,70% |
### **Skolersbenyttelse af idrætssale**
Skolernes booking
af idrætssalene viser enten 100 % eller omkring 50 % (tabel 7). Den egentlige
benyttelse er med en enkelt undtagelse på 50 % eller lavere. Det giver også
mulighed for at tilbyde en del af den ubenyttede tid til andre målgrupper.
Ligesom det var tilfældet ved idrætshallerne.
**Tabel 7. Benyttelse af faciliteter i skoletiden (Sale)**| | **man-fredag** |
| --- | --- |
| **Sale samlet** | **Booket** | **Benyttet** |
| Mølleholmskolen | 100,00% | 57,92% |
| Gadehave tumle | 100,00% | 50,42% |
| Parkskolen
festsal | 52,50% | 16,66% |
| Parkskolen sal
A | 52,08% | 34,40% |
| Parkskolen sal
B | 52,08% | 16,00% |
| Torstorp gym | 100,00% | 17,08% |
| TIC sal E | 45,83% | 66,36% |
| TIC sal G | 60,42% | 90,34% |
| Charlotte tumlesal | 100,00% | 0,00% |
| Fløng festsal | 100,00% | 37,92% |
| Fløng
gymnastiksal | 100,00% | 35,83% |
| Reerslev sal | 100,00% | 44,17% |
| Sengeløse skole
gymnastiksal | 100,00% | 49,17% |
| Springcenter
rytmesal 1 | 18,33% | 34,09% |
| Springcenter
rytmesal 2 | 10,00% | 25,00% |
### **Opsamling**
Foreningernes og skolernes reelle benyttelse
af idræts- og bevægelsesfaciliteter i haller og sale viser, at der er en del
overskydende kapacitet. Navnlig salene bruges ikke i tilstrækkelig grad, selv
om de er booket.
Foreningernes benyttelse af de udendørs
kunstgræsbaner viser en meget høj booking frekvens, og en god
benyttelsesprocent.
Samlet set er der god mulighed for at optimere
udnyttelsen af faciliteterne. Det kan både være til glæde for foreninger, der
kan tilbyde flere hold og for selvorganiserede og andre borgere, der gerne vil
være aktive men måske på andre måder og tidspunkter end foreningsmedlemmerne.
* * *
## 3. Idræts- og bevægelsesvaner blandt borgerne
Høje-Taastrup Kommune har vokseværk. Fra 2020
– 2023 er der kommet 4.500 flere indbyggere. De kommende 12 år viser
befolkningsprognoserne fortsat en stor stigning i befolkningstallet. En
stigning på knap 7.000 borgere i perioden frem til 2035 med den største
tilvækst frem mod 2027. Tilvæksten forventes af fordele sig nogenlunde jævnt på
kommunens østlige og vestlige del. I 2028 forventes befolkningstallet at være
61.500.
Aldersfordeling vil ændre sig, så der frem mod
2029 forventes flere børn, flere i den erhvervsaktive alder og flere 80+ årige.
Omvendt forventes et fald i særligt befolkningsgruppen mellem 20 og 30 år. Fra
2029 og frem er der hovedsageligt tale om en forskydning, så den eksisterende
befolkning bare bliver gradvist ældre.
### Børn og unges idrætsvaner
Ca. 19.000 borgere er medlem af en forening i
2022. Heraf er 7.300 børn og unge under 25 år. Det er kommunens ambition at
5.000 flere børn og unge skal være en del af foreningslivet, hvilket i forhold
til udgangspunktet er en stigning fra ca. 50% til ca. 75% af kommunens børn og
unge.
Målt på foreningernes medlemstal i 2022 er
fodbold (1.960), gymnastik (1.747) og svømning (1.422) de mest populære
idrætter blandt børn og unge i Høje-Taastrup Kommune.
Der findes ingen
samlet undersøgelse af de selvorganiseredes idræts- og bevægelsesvaner blandt
børn under 18 år, men tendensen på landsplan er, at børn og unge dyrker idræt
og bevægelse i forening eller i skole og daginstitution, mens voksne i højere
grad er selvorganiserede.
Børn og unge
dyrker traditionelt idræt på indendørs idrætsanlæg eller på anlagte baner, som
f.eks. fodbold.
Vi ved fra en
undersøgelse fra Center for Udviklingsstudier, *”at det behov, der fyldermest blandt de unge, når de peger på, hvad der er essentielt for dem i et godtidrætsmiljø, er behovet for samhørighed – at være en del af et fællesskab.”*
### **Voksnes idræts-og motionsvaner**
11.300 borgere
over 25 år er i 2022 medlem af en idrætsforening i Høje-Taastrup Kommune. Det
svarer til knap hver tredje borger over 25 år i kommunen.
Som et led i
Bevæg Dig For Livet-visionsaftalen med DIF og DGI udarbejder DIF hvert år en
idræts- og motionsvaneundersøgelse for Høje-Taastrup Kommune. Denne belyser
bl.a. de aktive borgeres vaner, de inaktive borgeres oplevede barrierer og de
demografiske udsving i idræts- og bevægelsesaktivitet på f.eks. alder,
uddannelsesniveau og køn. Følgende nedslag i undersøgelsen er baseret på
tallene fra 2022, og gælder alene borgere over 18 år, der enten er medlem af en
forening eller er bevægelsesaktiv på anden måde.
I undersøgelsen
svarer 60% af borgerne, at de er idrætsaktive, mens 20% af borgerne svarer ”Ja,
men ikke for tiden”. Den mindst aktive aldersgruppe er de 25-39-årige. Her
svarer 55%, at de dyrker idræt og motion. De mest aktive grupper er de
60-75-årige (75%) og de 18-25årige (65%).
Hvad
uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad angår, følger borgerne i Høje-Taastrup
Kommune det samme mønster, som ses over hele landet. Det vil sige, at højere
uddannelsesniveau generelt betyder mere idræt og bevægelsesaktivitet.
SDUs undersøgelse
”Danmark i bevægelse” finder den samme forskel i aktivitetsniveauet afhængig af
uddannelseslængde, men også i arbejde/ledighed og borgere med dansk oprindelse
kontra indvandrere fra ikke-vestlige lande. De samme problemstillinger ser vi i
Høje-Taastrup Kommune, hvor ulighed i sundhed er et kendt begreb.
Undersøgelsen
anbefaler derfor,
>
> ”*at politikkerog indsatser (…) i højere grad tager sigte på følgende grupper, hvis deltagelsei de fleste bevægelsesaktiviteter og under alle organiseringsformer er megetlavere, end deltagelsen er generelt i den voksne befolkning:*
>
> - *Borgerehvis højeste uddannelse er grundskolen*
> - *Førtidspensionister*
> - *Arbejdsledigepå kontanthjælp*
> - *Indvandrerefra ikke-vestlige lande*
> - *Borgeremed betydelig nedsat funktionsevne (fysisk, psykisk og kognitivt)”*
>
> Undersøgelsen
> anbefaler endvidere, *”at hvis man ønsker at reducere uligheden i fysiskbevægelse må man i højere grad have fokus på, hvilke aktivitetsformer deforskellige sociale grupper har ”smag” for og ”mulighed” for at praktisere.”*
>
### **Selvorganiserede**
Selvorganiseret idræt og bevægelse er den
organiseringsform, der er mest populær blandt borgerne i Høje-Taastrup Kommune,
ifølge Bevæg Dig For Livets undersøgelser af bevægelsesvaner i kommunen. 20% af
de voksne borgere i Høje-Taastrup Kommune svarer, at de dyrker idræt i en
forening, mens 41% dyrker idræt alene og 32% selvorganiseret med andre (f.eks.
venner og familie).
Dette harmonerer med, at de mest populære
idræts- og bevægelsesaktiviteter er vandreture (49%), fitness/styrketræning
(37%) og løb (36%), aktiviteter der ofte udøves selvorganiseret. Udviklingen
mod mere selvorganiseret aktivitet er naturligvis blevet hjulpet på vej af de
lange perioder i 2020 og 2021, hvor foreningerne ikke kunne afholde aktiviteter
under Covid-19, men bevægelsen var i gang inden da.
### Lyst til mere idræt og bevægelse
DIFs idræts- og
motionsvaneundersøgelse fra 2022 viser, at der klart er et potentiale for mere
idræts- og bevægelsesaktivitet blandt borgerne i Høje-Taastrup Kommune. 66% af
de adspurgte borgere svarer, at de gerne vil være mere fysisk aktive. For de
flestes vedkommende er det altså ikke lysten, der mangler men andre barrierer,
der hindrer dem i at være så aktive, som de gerne vil.
Udover at bruge
tiden på arbejde (39%) og familien (39%), angiver de fleste ikke-idrætsaktive,
at de har dårligt helbred (27%) eller er i dårlig form (22%). Det kan lyde
bagvendt, at man ikke dyrker idræt eller motion pga. dårlig form, men de kan
måske blive aktive, hvis der er tilbud, der tager hensyn til de
aktivitetsformer og aktiviteter, som deres målgruppe bliver tiltrukket af, som
undersøgelsen ”Danmark i bevægelse” anbefaler. Dvs. f.eks. aktiviteter der er
lette at komme i gang med, ikke kræver dyrt udstyr og som har et fokus på god
velkomst og inklusion af ”de nye”. Behovet for den gode velkomst og inklusion
harmonerer med, at 18% svarer, at de mangler en ven eller bekendt at følges
med.
### Ændringer i arenaer for idræt og
bevægelse
DIFs idræts- og
motionsvaneundersøgelse fra 2022 viser, at naturen er den mest populære ramme
for idræts- og bevægelsesfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune. 82% af de voksne
borgere angiver, at de er aktive udendørs. Den øgede brug af naturen har
medført øget slitage på stier og grønne områder ifølge kommunens Driftsby.
Flere nye udendørsidrætter
er blevet populære i de seneste år, bl.a. padel og discgolf. De udmærker sig
ved at være aktiviteter, der er lette at gå til på egen hånd eller for en lille
gruppe mennesker, og derfor har de en højere grad af fleksibilitet end mange
hold-sportsgrene, hvor der trænes på faste tidspunkter.
Fra SDUs
undersøgelse ”Danmark i Bevægelse”, ved vi, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune
er godt tilfredse med mulighederne for at dyrke idræt på indendørs idrætsanlæg.
Det svarer 59% af de adspurgte bekræftende til, og hermed placerer
Høje-Taastrup Kommune sig over landsgennemsnittet, der ligger på 55%. ****
* * *
## 4. Trends for fremtidens idræts- og bevægelsesfaciliteter
Ovenfor er der givet et indblik i borgernes
aktivitetsniveau, bevægelsesarenaer og måder, de udøver idræt og motion på. Ændringerne
i vores livsstil og levealder betyder, at idrætsfaciliteter skal opfylde andre
behov end tidligere. Nedenfor er beskrevet generelle udviklingstrends
understøttet af ønsker og behov fra interviewede borgere, foreninger og
fagfolk.
### 1) Det offentlige rum bliver en fritidsfacilitet
*Individualiseringen og de udviskede grænser mellem arbejds- og fritidsliv fører til stærkere behov for individuelle, fleksible sportsgrene som f.eks. løb, cykling og crossfit.*
Mulighederne for at træne og bevæge sig i det
fri, både i byrummet og i de bynære naturområder, er et ønske, der bliver nævnt
af mange interviewede borgere. Det samme gælder gode muligheder for ophold, så
der kan veksles mellem leg og bevægelse og pauser med mere roligt socialt
samvær. Når det kommer til grønne områder, er der tillige et ønske om
tilgængelige toiletfaciliteter. For flere er usikkerheden om toiletmuligheder
og ”ly og læ”- faciliteter medvirkende til, at de fravælger besøget i et bynært
naturområde.
Andre nævnte typer faciliteter borgerne
fremfører er f.eks. discgolf, fodboldgolf og motionsredskaber i det fri, som
kan anvendes af selvorganiserede, skoler/institutioner og foreninger og ikke
stiller krav til antallet af brugere.
På småbørns-, handicap-, sundheds- og
ældreområdet ser man gerne gå-ruter i naturen. Gå-ruten skal være godt skiltet
og formidlet og med en belægning, der er tilgængelig for hjælpemiddelbrugere og
motiverer til bevægelse. Ligeledes er der behov for flere pause-bænke langs
stiforløb, typisk til ældre borgere eller borgere i sundhedsforløb. Dette ønske
relaterer sig også til trend 4 om udvidet tilgængelighed.
### 2) Multifunktionalitet får voksende betydning
*Individualiseringen i samfundet fører til enmængde nye idrætsgrene, som ofte har et element af livsstil. Men de fårsjældent deres egne monofunktionelle idrætsfaciliteter.*
Flere, især interviewede børnefamilier, nævner
manglende tid som en barriere for, at de får bevæget sig mere og har et stort
ønske om aktivitetsmuligheder for hele familien på samme sted. Enten forstået
som aktiviteter, hvor hele familien kan deltage samlet, eller hvor flere
aktiviteter foregår parallelt, så flere i familien kan dyrke idræt og bevægelse
samme tid og sted.
En særlig type anlæg, der blev efterlyst af
mange, er såkaldte ”junglestier” langs stiforløb i grønne områder – en
forhindringsbane for både børn og voksne så en gåtur kan kombineres med mere
aktiv leg og bevægelse.
Mange idrætsforeninger foreslår, at
flere aktiviteter samles på færre matrikler så der er en højere grad af liv, og
mulighed for at flere medlemmer af familien kan gå til forskellige idrætter det
samme sted. Fra mange af de foreninger, der ikke er store nok til at udfylde en
enkelt facilitet med socialt liv hele ugen, blev der desuden fremsat ønske om
fælles klublokaler i tilknytning til idrætsfaciliteterne. Ambitionen er, at et
stærkt fællesskab mellem foreningerne kan skabe mere liv og energi før og efter
træningen, og skabe et socialt rum hvor foreningerne kan hjælpe og inspirere
hinanden. Håbet er også, at et levende klubmiljø vil gøre det lettere for dem
at byde nye velkommen og tiltrække forældre som nye frivillige i klubberne.
Flere foreninger
påpegede, at det er vigtigt, at der er plads til forældrene under træningen,
hvis de skal føle tilknytning.
### 3) Udvidet tilgængelighed
*Hvisden store aldrende del af befolkningen skal benytte de eksisterendefaciliteter, er der brug for adgang og indretning, der tager højde for f.eks.trapper, lys, skiltning m.m. for at rumme denne målgruppe.*
Flere
bænke langs stiforløb i grønne områder er et stort ønske fra de adspurgte
seniorer. Gerne simple bænke i forskellige højder, der både giver mulighed for
flere pauser og for lettere træningsøvelser og genoptræning efter operationer.
Adgang
til toiletter for store som små i naturområder, hvor tvivlen om mulighederne
kan betyde, at et besøg i det grønne helt fravælges.
De
ansatte på idrætscentrene kan se en række udfordringer, især på foreningernes
mulighed for at rekruttere nye frivillige. De peger selv på bedre
opholdsarealer, der kan understøtte foreningslivet ”uden for banen” og
aktivitetsmedarbejdere/værter, der kan planlægge mindre aktiviteter for nye
brugere, og hjælpe folk videre til foreningslivet. Derudover er der forslag om
faciliteter, der tiltrækker voksne brugere, der ikke er idrætsvante f.eks.
faciliteter, der understøtter sanselige oplevelser.
Et ønske, som foreningerne har til fælles med
resten af de adspurgte borgere, er faciliteter med større **synlighed**
omkring de aktiviteter, der foregår inde og ude, så flere kan inspireres til at
være med. Manglende kendskab til foreningslivet kombineret med det forhold, at
foreningsaktiviteterne ofte foregår i lukkede haller og på afskærmede
idrætsanlæg, betyder, at foreningslivet ikke er synligt for alle.
Foreningerne ønsker fremtidige faciliteter på
centrale områder i byerne eller, at de eksisterende faciliteter opgraderes, så
aktiviteterne og det sociale liv bliver mere synlige for forbipasserende og
selvorganiserede. Trygge og velbelyste udendørs lege/træningsområder tilknyttet
de enkelte idrætsområder er også et ønske for at tiltrække selvorganiserede og
børnefamilier.
### 4) Infrastruktur til blide aktiviteter
*Der bliver stadig flere inaktive ogovervægtige i befolkningen. Disse borgere begynder sjældent at dyrke detraditionelle sportsgrene, men har brug for blid aktivering med fysiskaktivitet i kombination med motiverende fritidstilbud.*
Til voksne kan det f.eks. være pilates og
yoga. Til børn kan det være indendørs legepladser i idrætshaller.
Mange af initiativerne til at få disse borgere
til at blive aktive er de samme, som ved nummer 3.
### 5) Byernes og forstædernes faciliteter
*Urbaniseringen begrænser pladsen tilsportsfaciliteter, så de f.eks. skal placeres oven på andre bygninger. Samtidigbliver der mindre åbent rum i byerne. Derfor skal det åbne rum gøres meremultifunktionelt og tillade fysisk aktivitet af mange slags.*
### 6) Andre opmærksomhedspunkter
Udover ovenstående trends har borgere,
idrætsforeninger, idrætsanlæg og fagpersonale kommet med nedenstående behov og
ønsker til faciliteter.
To af de
borgergrupper, der forventes at opleve størst tilvækst i årene frem mod 2033 er
seniorer og børn i skolealderen. To grupper der begge bruger
idrætsfaciliteterne i dagtimerne.
Derfor
skal der være en opmærksomhed **** på at brugen af faciliteterne følges nøje,
og at ubenyttet tid kan benyttes af forskellige borgergrupper.
#### **Samarbejde med skoler, SFO’er og fritids- ogungdomsklubber og ”Åben Hal ”-arrangementer:**
Idrætsforeningerne
foreslår en højere grad af fælles aktiviteter på idrætsanlæggene med fx SFO’er
og fritids- og ungdomsklubber og ”åben hal”- arrangementer i weekenderne, hvor
borgere kan møde foreningerne til løst organiserede aktiviteter. Gerne hjulpet
på vej af medarbejdere, der også kan fungere som ”aktivitetsværter” og tage sig
af andet end haldrift.
Disse samarbejder kan understøttes i udviklingen af idrætsfaciliteterne. Fx ved at etablere opholdsområder i tilknytning til udvalgte baner og sale så grænsen mellem det sociale samvær og bevægelsesaktiviteten bliver mere flydende og den mentale barriere for at deltage sænkes.
#### Indbydende faciliteter:
Idrætsforeningerne ønsker bemandede
faciliteter, der fremstår indbydende og tidssvarende og har faciliteter til
socialt klubliv for at tiltrække nye medlemmer og frivillige. De foreninger der
har disse muligheder, fremhæver de positive effekter. De foreninger der savner
mulighederne, efterspørger dem. Indbydende faciliteter dækker både de egentlige
idrætsfaciliteter (som en hal eller en udendørs facilitet) såvel som
omklædningsrum, badefaciliteter og klublokaler. Springcentret er et godt
eksempel på det.
Foreningerne fremhæver altså en direkte
sammenhæng mellem faciliteternes stand og deres evne til at tiltrække nye
medlemmer. Særligt omklædnings- og badefaciliteterne på de idrætsfaciliteter,
der ligger på folkeskolerne, fremhæver foreningerne som et område, der stadig
trænger til forbedring.
Denne sammenhæng kan ikke genfindes i SDUs
undersøgelse ”Danmark i Bevægelse”. Her er synlighed og kendskab til
faciliteter og aktivitetstilbud nøgleordene for at flere voksne bliver aktive.
Som nævnt tidligere viser CURs undersøgelse af
faciliteternes betydning for unge heller ikke den sammenhæng. For de unge er
det fællesskabet, der fylder mest.
* * *
## 5. Målsætninger og indsatser
På baggrund af den viden, som de forrige
kapitler har givet, vil Høje-Taastrup Kommune som overordnet princip på idræts-
og bevægelsesfacilitetsområdet fastholde fordelingen og placeringen af
faciliteter efter nærhedsprincippet, hvor der er faciliteter til:
- Børn og børnefamilier i det lokale
skoledistrikt
- Unge i kommunens østlige og vestlige del
- Voksne – hele kommunen
Derudover er der tre indsatsområder
1. Adgang,
anvendelse og kendskab
2. Indhold og
udvikling
3. Faciliteter
### **INDSATSOMRÅDE 1**
### **ADGANG, ANVENDELSE OG SYNLIGHED**
Høje-Taastrup Kommune tilbyder borgerne en
række gode muligheder for at leve et fysisk aktivt liv. Idræts- og
bevægelsesfaciliteterne er med til at understøtte mange forskellige former
idræt og bevægelse for foreninger. Der er stadig plads til at flere kan være
med. Også selvom de ikke er organiseret i en forening. De muligheder skal vi synliggøre
og inspirere til brugen af, så flere har adgang til et aktivt fællesskab.
#### Målsætninger
#### **Det er Høje-Taastrup Kommunes mål:**
- At idrætsfaciliteterne rummer både den
organiserede, traditionelle foreningsidræt og samtidig er fleksibelt
tilgængelig for både selvorganiserede idrætsudøvere og anderledes organiserede
aktiviteter.
- At sikre effektiv udnyttelse af de
eksisterende anlæg og faciliteter.
- At styrke kendskabet til de eksisterende anlæg
og faciliteter i byrum og natur.
#### Indsatser
#### **Det gør vi ved:**
- At give mulighed for at timerne efter grundfordelingen
af foreningernes timefordeling kan anvendes til anderledes organiserede
aktiviteter.
- At nedbringe antallet af bookede timer, der
ikke bliver benyttet, i samarbejde med foreningerne, Taastrup Idrætscenter,
Hedehusene Idrætscenter og Sengeløse Idrætsanlæg og skolerne for at tilbyde timerne
til andre borgere.
- Strategisk at anvende de ledige tider på anlæg
med lav belægning til nye aktiviteter og organiseringsformer.
- At synliggøre de eksisterende anlæg samt
faciliteter i byrum og natur på hjemmesider og andre platforme
- At synliggøre aktiviteter i idræts- og
bevægelsesfaciliteterne for at fremme kendskabet til eksisterende faciliteter
og områder til fysisk aktivitet.
### **Indsatsområde 2**
### **Udvikling og indhold**
Der eksisterer et stort potentiale i de
idrætsfaciliteter, vi allerede har i dag. Både i forhold til at aktivere dem
mere og udvikle dem. Her skal både medarbejdere og bestyrelser på anlæggene og i
foreningerne være med til at udnytte det fulde potentiale. Vi skal også løbende
vurdere behovet for nye faciliteter.
#### Målsætninger
#### **Det er Høje-Taastrup Kommunes mål:**
- At idræts- og bevægelsesfaciliteter følger med
udviklingen i befolkningstallet, så der er plads til alle, der vil være idræts-
og bevægelsesaktive.
- At eksisterende idrætsfaciliteter løbende renoveres
og omstilles for at kunne rumme flere forskellige brugergrupper.
- At idræts- og bevægelsesfaciliteterne i højere
grad giver mulighed for sociale miljøer i og omkring faciliteterne.
- At udvikle faciliteterne i takt med at
idrætsgrene udvikler sig og nye aktiviteter opstår.
#### Indsatser
#### **Det gør vi ved:**
- At tænke
idræt og bevægelse ind fra begyndelsen af planlægningen af nye byområder og
omdannelse af eksisterende byområder i forbindelse med grønne områder og
stiforløb.
- At fortsætte
med at kæde eksisterende udendørs og indendørs anlæg sammen med stier og andre
udendørs bevægelsesmuligheder, når anlæggene renoveres.
- At have gode
renoverings- og vedligeholdelsesniveauer samt opmærksomhed på depotbehov.
- I samspil med
idrætsanlæggene at igangsætte et målrettet kompetenceudviklingsforløb, der kan
styrke medarbejdernes og bestyrelsernes kompetencer til at drive og udvikle fremtidens
idræts- og bevægelsesfaciliteter samt aktiviteter.
### Indsatsområde 3
### Faciliteter
I takt med at vores idrætsvaner og idrætsgrene
ændrer sig, så er der brug for løbende at arbejde med udviklingen af idræts- og
bevægelsesfaciliteterne. Vi ønsker i højere grad end tidligere fleksibel adgang
til faciliteter og muligheden for at f.eks. flere i familien kan træne
samtidig. Det betyder, at faciliteterne skal rumme mulighed for flere
funktioner både inde og ude samt gode adgangsforhold for alle.
#### Målsætninger
#### **Det er Høje-Taastrup Kommunes mål:**
- At samle flere forskellige idræts- og
bevægelsesfaciliteter i knudepunkter for at skabe større synlighed og
aktivitetsomfang samt synergi mellem foreninger og selvorganiserede for at tiltrække
nye aktive.
- At idrætsfaciliteter rummer både mulighed for
nye tendenser og klassiske idrætter.
- At nye idrætsfaciliteter planlægges og
anlægges ud fra at kunne rumme flere funktioner.
- At nye idrætsfaciliteter ses ud fra en helhed
i området.
- At de stedbundne potentialer i natur og byrum
bruges til at skabe attraktive idrætsfaciliteter.
- At sikre, at nye idrætsgrene kan understøttes
ved at omstille nuværende eller etablere nødvendige faciliteter.
- At sikre tilstrækkelige faciliteter til de
idrætsaktiviteter, der er i stor vækst.
- At nye idrætsfaciliteter og renoveringer sker
i et tæt samarbejde mellem nuværende og potentielle brugere.
- At der samarbejdes på tværs af fagcentre i
kommunen, så vi skaber faciliteter, som bruges af mange forskellige
brugergrupper.
#### Indsatser
#### **Det gør vi ved:**
- At bygge
et bevægelseshus i Hedehusene så det bliver omdrejningspunkt for foreningsliv
og rummer mange forskellige borgergruppers bevægelsesaktiviteter i forskellige
organisationsformer.
- At udvikle
Taastrup Idrætscenter, så det bliver omdrejningspunkt for foreningsliv og
rummer mange forskellige borgergruppers bevægelsesaktiviteter i forskellige
organisationsformer.
- At basere nye idrætsfaciliteter på analyser af
nuværende brug og kommende behov samt placering i forhold til øvrige anlæg.
- At få fleksibilitet og sammenhænge mellem
indendørs og udendørsfaciliteter samt sociale rum ind i nye og eksisterende faciliteter.
- At invitere til samarbejde med foreninger,
aktive og andre aktører samt synliggøre den proces, der er for udvikling og
omdannelse af faciliteter.
- At arbejde systematisk med involvering af relevante
centre i kommunen.
.